Se filmene, der følger processen før, under og efter restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster

Odense Adelige Jomfrukloster ligger ved Albani Torv, og er knyttet til Odense bys historiske bymidte tæt ved Overgade og Nedergades lave husrækker. Bygningsanlægget er indrammet af det smalle Påskestrædes små beboelseshuse mod øst og med den katolske Sct. Albani kirke i nygotik på den nordre side. Mod syd skuer bygningerne over det lavere liggende parkanlæg og Odense ås smukke, slyngede forløb. Ejendommen er fredet i 1918.

Jomfruklostrets historie går tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, hvor bebyggelsen fremstod trefløjet og mod syd lukkedes af en forsvarsmur mod åen. De to oprindelige sidefløje blev formentlig revet ned i slutningen af 1500 tallet. Den bevarede hovedfløj blev i samme periode forlænget i begge ender svarende til de tidligere sidefløjes bredder samtidig med, at bygningen blev forhøjet et stokværk.

Trods husets mange ejere og skiftende stilarter og funktioner siden opførelsen, svarer hovedbygningens udseende i dag i store træk til det jomfrukloster, Karen Brahe etablerede i begyndelsen af 1700-tallet. Både hovedhuset og den yngre østlige fløj er således bevaret med en lang ubrudt fortælling om funktionen som adeligt jomfrukloster fra 1716 til 1970, hvor de sidste adelsfrøkener flyttede ud.

Arealet omkring Det Adelige Jomfrukloster rummer store og dybe kulturlag fra byens tidligste tilblivelse med levn fra tidlig historisk bebyggelse. Arkæologiske udgravninger i området har bl.a. vist fund af fundamenter og mure, som viser klosterets oprindeligt meget store udstrækning samt gravfund fra den tilstødende Sct. Albani Kirkes tidligere kirkegård for pestramte.

Bispegårdsanlægget med hovedhus og to sidefløje (muligvis af bygmester og billedskærer Frederik Klingebeck) skal være opført af biskop Jens Andersen i perioden 1504 -1508. Under Grevens Fejde i 1536 led ejendommen en del skade. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods og blev afhændet til storkøbmanden Oluf Bager i 1579. Ejendommen blev erhvervet af Jørgen Brahe i 1630. 1700 opnåede Karen Brahe fuldt ejerskab af ejendommen og i 1716 stiftede og indrettede hun jomfruklostret. Odense Kommune overtog ejendommen i 1972, hvorefter den formelle funktion som adeligt jomfrukloster ophørte.

Det fredede anlæg er især interessant pga. sin rigdom på bygningshistoriske lag, der spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede kælderlofter til 1700 og 1800-tals bygningsændringer med nedrivninger og tilføjelser. Ejendommens interiør er desuden rig på historiske lag med dekorationsbemalinger fra 1700 og 1800-tallet på både vægge og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som fx pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve.

Anlægget har gennem årene flere gange været genstand for kulturhistoriske og bygningshistoriske undersøgelser med opmålinger og registreringer samt bygningsarkæologiske undersøgelser. I 1977 viste en lettere farvearkæologisk undersøgelse, udført af Nationalmuseet, betydende historiske dekorationslag i hovedbygningens interiører.

Realdania Byg udfører en gennemgribende restaurering af ejendommen, der især koncentrerer sig om at bevare og skabe sammenhæng mellem bygningens mange historiske lag. Det vil ske på baggrund af omfattende undersøgelser af hovedhusets meget delikate og skrøbelige interiører, der i hovedtræk står uforandrede i de historiske lag, men i stærkt forfald.

I hovedhuset er udgangspunktet en konservatormæssig blotlægning af overflader og en efterfølgende, differentieret istandsættelse relateret til de enkelte rums identitet i tid og historie. Navnlig 1. salens vægge og især træværkets dekorationsbemalinger fra 1700 og 1800 tallet er en restaureringsmæssig udfordring. Stueetagen rummer en rig historie med overmalede kalkmalerier og dekorerede lofter samt bevaret rumudstyr som pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve.

Hovedbygningens nuværende planmæssige disposition vil blive bevaret uændret, dog overvejes som en undtagelse en tilbageføring i stueetagens østlige ende, hvor et antal senere opførte skillevægge på uheldig måde har opdelt gavlrummet i en række mindre rum. En tilbageføring til gavlrummets tidligere rumlige disposition vil på én gang skabe større arkitektonisk klarhed og praktisk fremtidig anvendelse. Den udvendige restaurering af hovedbygningen vil indebære istandsættelse af murværk, vinduer, døre og hovedtrappen. Taget bliver bevaret som det er uden omlægning, men eftergået og sikret ved kamtakker og skorstene.

Den langt yngre sidefløj som er opført i bindingsværk formentlig i midten af 1700-tallet, har ikke de samme bygningsmæssige og bevaringstunge kendetegn og værdi som hovedhuset. Derfor vil ændringer af bygningens indre til en ny anvendelse være uden den samme kompleksitet og sårbarhed, som tilfældet er for hovedhuset. Den fremtidige brug af sidefløjen vil koncentrere sig om indretning af et stort møderum/auditorium i stueetagen med tilstødende toiletter og handicaptoilet samt med etablering af depot for anretterkøkkenet, som indrettes i hovedbygningens østlige tøndehvælvede kælderrum.

Sidebygningens restaurering blev sammen med hovedbygningens østlige kælderdel igangsat i november måned 2009 og stod færdig med anrettekøkken, toilet- og garderobefaciliteter i foråret 2011. Istandsættelsen af sidebygningen bød på store tekniske udfordringer med sikring af bygningens stabilitet og understøbning af hele fundamentet. Dette arbejde var ekstra vanskeligt at udføre, da bygningen står på fundamenterne af en tidligere fortidsmindefredet bygning fra 1500-tallet.

Samtidig rummer restaureringen og konverteringen af hovedbygningen til en ny fremtidig anvendelse store bevaringsmæssige og tekniske udfordringer, som skal løses med respekt for bygningens historiske rammer. Således skal de kommende kontorarbejdspladser sikres de mest moderne og bedst mulige arbejdsvilkår under hensyntagen til bygningens unikke interiører og historiske fortælleværdi.

Et tværnordisk hold af konservatorer fra Danmark og Norge har i første halvdel af 2009 arbejdet på konservatordelens første fase - en forundersøgelse med registrering og kortlægning af de mange eksisterende lag af bemalinger og tapeter. Konservatorarbejdet blev afsluttet i efteråret 2010. Afkodningen af interiørernes historiske lag har udgjort grundlaget for afvejninger og beslutninger omkring interiørets restaurering og dermed fremtidige udseende. En stor del af udfordingen bliver at få behov, muligheder og økonomi til at spille sammen.

Restaureringen af det udvendige af hovedbygningen på murværk, døre, vinduer og hovedtrappen blev igangsat i foråret 2011 og færdiggjort i november samme år. I december 2011 sendes restaureringen af det indvendige af hovedhuset i udbud, og dette arbejde forventes opstartet i januar 2012 med færdiggørelse i foråret 2013. Lidt forskudt med opstart i foråret 2012 og løbende et år frem pågår konservatorarbejdet i hovedhuset.

Også udenomsarealerne skal tages hånd om, og dette arbejde, der især vil handle om at integrere huset i miljøet omkring åen og skabe et campusområde, igangsættes i foråret 2012 og forventes færdigt i sommeren 2013.

Klosteret skal lejes ud til Syddansk Universitet. 

TV2 Fyn følger restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster
TV2 Fyn følger restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster på nært hold. Fra de indledende undersøgelser til arbejdet er tilendebragt. Se udsendelserne i serien om restaureringen af jomfruklostret her:

1: Udgravninger og jorden under klostret 
2: Farvearkæologiske undersøgelser 
3: Håndværkerne rykker ind i sidefløjen
4: Restaureringen af et kloster